Ilbro's historie

Af Benta Thomsen, natur- og kulturformidler (Opdateret: 10. december 2024)

Ilbro området må have været beboet langt tilbage i tiden. Eksempelvis har jeg fundet en økse af flintesten på marken overfor Ilbro Byvej 130. Ifølge arkæologerne på Vendsyssel Historiske Museum stammer øksen fra Bondestenalderen, som omfatter tiden 4000 - 1700 f.Kr. Øksen har været brugt til forefaldende arbejde - dog ikke til træfældning.

Man kan sagtens forestille sig, at marken må have været et godt sted at bosætte sig dengang. Ifølge gamle kort, løb der tilmed en bæk gennem Ilbro, så der var nem adgang til vand. Med Uggerby å lige nedenfor, kunne man fiske og sejle andre steder hen i udhulede træstammer. Det fremgår af Historisk Arkivs ældste kort, at åen tidligere havde et andet navn - nemlig "Ilpøtte".

I 1662 blev Ilbro kaldt "Iilbroe".

Nordøst for Ilbro ligger højdedraget" Ilbjerge". Det kan anbefales at gå en tur i skoven, hvor der er flere stier. På de højeste steder er der en rigtig god udsigt i klart vejr. Stovhøj er det højeste punkt med en højde på 68 m. Højen er, sammen med flere andre gravhøje på Ilbjerge, fra Bronzealderen. Dvs. de er fra perioden 1700 - 500 f.Kr.

Selv om der ikke er så mange indbyggere i Ilbro p.t., at vi har krav på status som landsby, så har der både før og nu været en del virksomheder her.

Ilbro var tidligere en industrilandsby med mange arbejdspladser. Her har været ikke mindre en tre teglværker, fordi området havde store forekomster af ler, der var velegnede til at brænding af mursten, tagsten og drænrør. Tilbage i tiden - især i 1800-tallet - var der et stort behov for at udskifte bindingsværkshuse med mere solide bygninger af mursten med tegltage.

Det ældste teglværk var formentlig Amdal Teglværk (også kaldet Broens Teglværk). Det lå, hvor Ilbro Auto på Ilbro Byvej 138 nu ligger.  Teglværket havde en primitiv højovn til at brænde teglstenene i. Det lukkede i 1907. Teglværket var et interessentselskab med flere ejere - bla. Peter Larsen, som ejede Amdalgård (også kaldet Nørrebroen).

Fotografiet er taget fra sydøst ind over Ilbro ca. 1910 af Peter Larsen, som ejede gården Gl. Amdalgaard (Nørrebroen) dengang. I venstre side af billedet (hvor Ilbro Auto nu ligger) ses Amdal Teglværk med en gammeldags højovn. Foran det ses tørreladerne. Johannes Krarup fortalte mig, at teglværket også blev kaldt "Broens Teglværk", fordi ejeren af Nørrebroen var medejer af teglværket. Dernæst var der missionshus i huset på hjørnet af nuværende Ilbrovej og Ilbro Byvej. Bagved lå Ilbro Teglværk, som iflg. Johannes blev opført i 1907. På den anden side af nuværende Ilbro Byvej ligger Krogården (Gl. Ilbrogaard) Dengang havde gården stråtag. På den anden side af Uggerby Å ses Kanonsmedens ejendom, som iflg. FC Clarkfeldt brændte i 1913. Ejendommen længst til højre i billedet må have ligget, hvor der nu er skov ved Elme Alle.

Da Amdal Teglværk lukkede, kom Ilbro Teglværk i drift. Her blev teglstenene brændt i en ringovn. Teglværket lå, hvor der nu er parkeringsplads og håndboldbaner ved Ilbro-Lørslev Idrætsforenings forsamlingshus på Ilbrovej 367. Idrætsforeningen blev stiftet den 15. maj 1930. Forsamlingshuset er bygget i 1935 og er renoveret flere gange siden.

I begyndelsen af 1960´erne ophørte Ilbro Teglværk, idet der ikke kunne udvindes mere ler fra teglværksgraven overfor forsamlingshuset. Der er stadig en tunnel under Ilbrovej, hvor man i sin tid kørte tipvogne med ler fra teglværksgraven til teglværket. Tunnelen er dog dækket med jord, så den er ikke længere synlig. Teglværksgraven er nu et beskyttet naturområde med søer og sivskov. Den er et eldorado for flere sjældne fuglearter samt tudser og frøer. Teglværksejerens bolig var det nuværende Ilbro Byvej 130, hvor ejeren, Chr. Jørgensen, boede i en årrække.

På kanten af teglværksgraven havde Ilbro sit eget vandværk. Det lukkede i 1983, hvorefter borgerne i Ilbro fik vand fra Hjørring Vandværk.

I den nordlige ende af Ilbro lå Fuglsig Teglværk, som oprindeligt hørte under Fuglsig Hovedgård. Det var mere eller mindre i drift fra ca. 1856 til udgangen af 1988. I 1911 blev det en del af "De forenede Teglværker", som også omfattede teglværkerne i Hæstrup, Nr. Harritslev og Hvidegaard. I 1961 fejrede foreningen 50-års jubilæum. På det tidspunkt var Jens Budolfsen direktør for teglværkerne. I 1973/74 fik Fuglsig Teglværk installeret en moderne tunnelovn. I en lang årrække var Harry Larsen teglværksbestyrer og familien boede i teglværksbestyrerboligen ved indkørslen til teglværket - dvs. Ilbro Byvej 102A. I 1982 blev arkitekt Kjeld Bjerg direktør. Han havde kontor i den gamle tunnelovn. I 1989 overtog Flemmings Flytteforretning teglværksbygningerne. Ud over flytteforretningen havde han tillige møbellager i hallerne samt vinteropbevaring af campingvogne.

Ilbro Tømrer- og Maskinsnedkeri v/John Leo Jensen overtog på et tidspunkt teglværksbygningerne. Han opkøbte Høyer Glas i 2016. Derudover driver Hjørring Ny Murerforretning forretning herfra. Den har adresse på Ilbro Byvej 102B.

John har privatbolig og værksted på den modsatte side af vejen i Ilbro Byvej 103. Andreas Christensen byggede huset og værkstedet i 1917. Holger Houbak købte forretningen i 1951. Fra 1953 bestyrede hans hustru, Sigrid, posthus herfra.

Johns far, Leo Jensen, købte forretningen i 1963, og hans hustru, Bodil, overtog herefter driften af posthuset indtil 1970, hvor det lukkede.

I 1986 fik borgerne i Ilbro mulighed for at blive tilsluttet naturgas, fordi der blev lagt en naturgasledning til Ilbro - kun fordi det var planen, at Fuglsig Teglværk fremadrettet skulle benytte gas ved brændingen af teglsten. Der blev dog aldrig etableret naturgas på teglværket, formentlig fordi det da allerede gik "ned ad bakke" økonomisk.

Ilbro Borgerforening fik en anonym gave på 10.000 kroner., som bestyrelsen i 2018 valgte at bruge til indskriften på en sten, som oplyser, at søen ved teglværksbygningerne hedder "Fuglsig Teglværkssø". Stenen blev doneret af Lene og Karsten Vittrup fra Hjelmlundsvej og kan ses fra Ilbro Byvej. Eftersom Fuglsig Teglværk ophørte ved udgangen af 1988, var det dermed 30 år siden produktionen endeligt ophørte.

Det ældste nuværende hus i Ilbro er det lille hvide hus fra 1777 beliggende på Ilbro Byvej 113.Et kort på Historisk Arkiv viser, at det dengang var den eneste bygning i selve Ilbro. I adskillige år blev huset kaldt "Stines hus". Under 2. Verdenskrig - og måske tidligere - var der telefoncentral her. På et tidspunkt blev centralen drevet af Eline (kaldet Linda) Kjeldsen. Hende og manden, postbud Mads Chr. Kjeldsen, flyttede senere centralen til Ilbro Byvej 118. I 1964 overtog Edel og Kurt Sørensen den. Centralen blev automatiseret i 1972 som en af de sidste i landet.

På Ilbro Byvej 109 lå Ilbro Mejeri. Det var i drift i fra 1892 til 1980. I 1981 påbegyndte PB Pejseservice sin produktion af indsatse til murede pejse her. I 1985 flyttede Flemming Jensen sin møbelforretning fra Hjørring til mejeribygningerne. Senere overtog Henning Nørgaard dem. Herfra solgte han møbler og andet inventar. Siden 2000 har Peter Holm her haft Nordjysk Auktionshus. Han afholder lejlighedsvis auktioner over kunst, antikviteter, design og indbo.

På den anden side af vejen i nr. 110 lå Ilbro Brugsforening. Fra 1921 til 1960 var Viggo Nielsen (1892-1968) og hustruen Anna brugsuddelerpar. Herefter havde Søren og Minna Jacobsen hvervet, indtil Brugsforeningen blev opløst i 1985. Indtil 1990 drev de butikken videre som Nærbutik. Derefter forpagtede Philip og Ragna Christensen fra Østervrå butikken, som de drev indtil 1994. I 1997 åbnede tømrer Jens Møller Christensen en forretning her, hvor han handlede med fyrretræsmøbler, som han fremstillede i baglokalet.

Siden 2014 har Boutique De Limage Mage v/Lars Bo og Mette Nielsen ejet butikken, hvorfra de sælger fransk vintage, antik og havefigurer af cement.

I Ilbro Byvej 112 var der slagterforretning indtil ca. 1967. Slagteren, Thorvald Jensen, døde formentlig i 1958 eller 1959. Hustruen drev efterfølgende forretningen videre.

I Ilbro Byvej 116 var der smedje. Smeden, Ejner Mikkelsen, fortalte mig, at der var meget arbejde for ham på Fuglsig Teglværk, idet de mange maskiner skulle vedligeholdes og repareres. Derudover skoede han heste, reparerede landbrugsmaskiner og opfandt bl.a. en maskine til at optage peberrod.

Hvor garageanlægget til den tidligere smedje nu er, havde en karetmager sit værksted. Det fremgår af et gammelt fotografi, som Peter Larsen fra gården Nørrebroen tog omkring år 1900. På et senere tidspunkt var der karetmagerværksted i enden af Ilbro Byvej 118. Andre mener dog, at karetmagerværkstedet i stedet var i Ilbro Byvej 120.

I Ilbro Byvej 124 havde Simon Christiansen købmandsforretning. Bagbutikken var et yndet tilholdssted for teglværksarbejderne, som godt kunne trænge til at få slukket tørsten efter det varme og hårde arbejde på teglværkerne. Købmandsbutikken lukkede formentlig engang i 1960´erne.

Dora Jensen byggede træhuset på Ilbro Byvej 128 i 1965, hvorfra hun drev et brødudsalg indtil først i 1980´erne. Tidligere drev hun forretningen fra nr. 118, hvor hun havde et lejemål hos Mads Chr. Kjeldsen. I en kort periode, mens træhuset blev bygget, havde hun brødudsalget i forsamlingshusets lille sal. Senere boede Niels Frandsen i Ilbro Byvej 118. Han var forfatter og udgav 8 bøger i perioden 2004 - 2010.

Siden 2003 har Jesper Johannesen på Åsvinget 5 drevet IT-forretningen JJnet.dk og primært laver websites om cykelsport bl.a. Skandinaviens største cykelside: Feltet.dk.

Nordjysk Tømrer- & Snedkerforretning v/Jens Sørensen på Ilbro Byvej 122 blev stiftet i 2003.

1´st Class Vinduespolering v/Morten Bay Olsen har drevet forretning fra Ilbro Byvej 80 siden 2011. Firmaet blev stiftet i 1986.

I 2005 fik Ilbro Borgerforening en bevilling fra Hjørring Kommune til at anlægge petanque-banen ved forsamlingshuset. Alle er velkomne til at benytte den.

I 2020 blev der anlagt cykelstier langs omfartsvejen. Det betød, at al trafik fra Sæbyvej blev ledt gennem Ilbro, mens arbejdet stod på.

Gammel Ilbrogård ligger på Ilbro Byvej 135 - ikke at forveksle med Ny Ilbrogård, som ligger på Sæbyvej 351. I daglig tale bliver Gammel Ilbrogård kaldt "Krogården". Tilbage i tiden drev man nemlig kro her ved siden af landbruget. Kroen blev især benyttet af dem, der passerede Uggerby Å i hestevogn. Hestene kunne få et hvil og kusken lidt godt til ganen. Der var en del transport gennem Ilbro i gamle dage, fordi man udskibede varer fra Sæby og ikke fra Fladstrand (det nuværende Frederikshavn). I en af længerne på gården var der fattiggård for fattiglemmer, der ikke kunne forsørge sig selv. Gården var oprindelig stråtækt, og avlsbygningerne brændte i 1950´erne. En af avlsbygningerne blev genopbygget efter branden. Stuehuset er bygget i 1925. Gården ejes nu af Ilbro Auto.

På Ny Ilbrogård på Sæbyvej 351 bor Knud Jensen. Gården blev bygget i 1916 og jorden udstykket fra Gl. Ilbrogård. Avlsbygningerne brændte i 1969, men blev genopført.

I 1946 blev den første bygning til Ilbro Auto på Ilbro Byvej 138 bygget af Verner Nielsen. Her kom David Jensen i mekanikerlære som 16-årig. Sammen med sin bror, Johannes, overtog han forretningen den 1. 12. 1955. Efter Davids død som 57-årig i 1989 overtog hans søn, Ole, Ilbro Auto. Han har en interessant fotoudstilling i sit lokale med veteranbiler. Fotografierne viser virksomhedens udvikling fra 1946 til nu.

Fra 1964 drev Helge Bøhlers gartneri på Ulstrupvej 9 i Ilbro. I 1982 købte sønnen, Erik Bøhlers, halvpart i gartneriet. Efter Helge Bøhlers død i 1984 trådte enken, Else, mere aktivt ind i Gartneriet Landlyst. Senere overtog hendes søn, Jørgen, hendes halvdel. Sammen med broderen, Erik, drev de gartneriet videre, indtil de solgte det i 1993 - formentlig til gartneriet Højhave i Tårs. Frank Sølvmose overtog det i 2004. Han ejede det indtil 2008. Herefter overtog Peter Kjær gartneriet og driver det nu under navnet "Landlyst Plantecenter".

Vognmandsforretningen Tidemann Transport ligger nu på Ilbro Byvej 74. Jens Tidemann startede vognmandsforretning i Harken som 19-årig i 1969. I perioden 1973 - 1982 drev han først forretningen fra Ilbro Auto.

Bjarnes Auto på Ilbro Stationsvej 2 blev drevet af Bjarne Larsen i perioden 1973 - 1992. Bjarne var i 17 år mekaniker hos Ilbro Auto, før han åbnede sit eget værksted. Barnebarnet, Lars Krogsgaard Juul, overtog morforældrenes hus og værksted og har siden august 2021 drevet forretningen "JuulTech". Han beskæftiger sig med Hydraulik og reparation af maskiner.

I 1909 brændte den oprindelige Fuglsig Skole på Hesthavevej ud mod Fuglsigvej. Herefter blev der bygget en ny skole til børnene i Ilbro området på det nuværende Ilbro Byvej 43. Den fik også navnet "Fuglsig Skole". Læreren, Jens Jensen, underviste både "store- og lilleklasse". Hustruen, Martine, underviste pigerne i håndgerning indtil hun blev syg. Herefter overtog Kirstine Corneliussen fra Bagterp.

Jens Jensen gik på pension i 1949, hvorefter kunstneren Niels Helledie var vikar i en periode. Senere blev lærer A.W. Hoffmann fastansat, og han fulgte med til Bagterp Skole i 1953, da Fuglsig Skole lukkede. Det samme gjorde eleverne fra Ilbro. Skolebygningen i Ilbro er nu i privat eje.

Hjørring - Hørby Jernbane var i drift i perioden 1913 - 1953. Stationsbygningen i Ilbro var indrettet i det nuværende Ilbro Stationsvej 7. På matriklen ved siden af kan man stadig se Hørbybanens karakteristiske pakhus. Ilbro Husflidsskole benyttede pakhuset fra 1946 til 1968.

I 1977 blev der fremsat ønske om en omfartsvej nord om Ilbro. Den blev åbnet i november 1983. Vi fik derfor ændret vores adresser fra "Sæbyvej" til" Ilbro Byvej".

Motorvejsstrækningen fra Ilbro (Hjørring Syd) til Bjergby blev åbnet i 1996. Desuden blev Brønderupvej mellem Ilbro og rundkørslen på Aalborgvej åbnet. Strækningen syd for afkørsel syd blev åbnet i 2002.

I 1982 fik Ilbro sin "nationalsang", som synges hvert år ved Sct. Hansfesten på bålpladsen overfor forsamlingshuset ved de gamle teglværksgrave. Sangen er skrevet af afdøde lærer, Møller Jensen, Bagterp.

I 1999 fik Ilbro sit eget vartegn af Ilbro Borgerforening - en marguerit, der er stillet op ved begge indkørsler til byen.

I 2004 var Boligselskabet Nordjyllands lejligheder på Åsvinget klare til indflytning.

I uge 42/2014 var der et ekstremt vejr i Nordjylland med voldsomme mængder af regn, der medførte store oversvømmelser. I den nordlige ende af Ilbro kunne vandet ikke løbe hurtigt nok væk fra Fuglsig Teglværkssø, så det gav vand i flere kældre. Broen over Uggerby å i den sydøstlige ende af Ilbro blev så skadet, at den måtte lukke i en periode indtil den blev renoveret.

Johannes Christensen (Krarup) (1920-2015) boede på Ny Amdalgård på Ilbrovej 357. Han var født og opvokset i Ilbro. Han var udlært som tømrer, men overtog gården efter sine forældre. Bedsteforældrene boede også i Ilbro på gården "Sønderbroen" på Amdalgårdsvej. (Det er her, der nu er jagtstue). Johannes var meget musikalsk og en dygtig harmonikaspiller - bl.a. spillede han til folkedans og ved adskillige arrangementer i Ilbro Borgerforening. Han havde stor viden om Ilbros historie, som han gerne fortalte mig. Hans fortællinger, gør det derfor muligt for mig at skrive flere af indlæggene om Ilbro. Bl.a. kunne han huske, da den første radio kom til Ilbro i 1925.

Overfor Ilbro Auto - ca. der - hvor den automatiserede telefoncentral nu er, var der et ishus for mange år siden. Ishuset var tilholdssted for Ilbros ungdom og unge fra Hjørring, der om sommeren kom cyklede til Ilbro for at bade i Uggerby å. Ifølge Johannes badede de unge fra Ilbro og Hjørring på hver sin side af broen for at undgå ballade. Dengang var der nemlig stor forskel på unge fra landet og byen. Ellers morede Ilbros ungdom sig med at gå hen på Ilbro Station søndag aften for at se, hvem der var med det sidste tog hjem..

Det var teglbrænder og medlem af Sct.Hans/Sct. Olai Sogneråd, Harald Krogh,(1901-1967) som i 1964 tog initiativ til at oprette håndværker- og borgerforeningen i Ilbro. Årsagen til stiftelsen var, at man ønskede vejbelysning i Ilbro. Foruden vejbelysningen fik han også udvirket, at der blev lagt fortov. Harald Krogh blev den første formand for bestyrelsen, som også bestod af tømrer Leo Jensen (næstformand), automekaniker Bjarne Larsen (kasserer) mejeribestyrer Keld Axelgaard og købmand Søren Jacobsen.

Afslutningsvis vil jeg takke alle, som har bidraget med at fortælle mig om Ilbros historie.

Især skal nævnes: Inger Krogh (datter af Anna og Harald Krogh), Knud Jensen, (Ilbrogård), Jens Tidemann, (Tidemann Transport), Ole Jensen (Ilbro Auto), Kurt Pedersen (Hjelmlundsvej) Kurt Sørensen (tidligere Ilbro Byvej 118) og John Leo Jensen (Ilbro Tømrer- og Maskinværksted).

Johs. Krarup fortæller om Ilbro's historie i en samtale med Benta Thomsen

Interview med 88-årige Johannes Christensen (JC), Ilbrovej 357,Ilbro, 9800 Hjørring

Interviewer: Benta Thomsen (BT), Ilbro Byvej 132, 9800 Hjørring.

Turistbachelorstuderende på University College, Hjørring. (Tidligere Hjørring seminarium).

Bemærk: Hele interviewet kan lyttes til ovenfor og er transkriberet herunder.

BT: Jeg har altid hørt dig omtalt som Johannes Krarup. Hedder duegentlig det?

JC: Det får du forklaringen på.

Min far og hans søster, de udvandrede fra Tårs i 1904 tilSønderbroen i Ilbro. Den ene fik datteren og den anden fik sønnen,så vi har altid været ”dobbeltfætre” og –kusiner. De varblevet fæstet som karl og pige.

BT: OK?

JC: Hjemmet blev opløst – faderen døde og moderen giftede sig.Den sidste i slægten døde i barselsseng. En rejste til Amerika. Derrejste min far fra i 1904. Det eneste derfra der er hængt ved, deter ”Krarup” - men det er altså ”Kragdrup.” Krarup er enforkortelse af Kragdrup. Den eneste der kunne sige det rigtigt, varvores gamle lærer Jensen. Han sagde ”Christen Kragdrup.”

BT: Du siger, det lå ved Tårs?

JC: Ja, det lå ude af Stenhøjvej – 1 kilometer fra Tårs. Derfradet navn. Det har hængt ved siden. Johannes Christensen – det erder ikke mange der ved, hvem er. Så: ”Johannes Krarup.”’

BT: Hvornår der du født?

JC: Jeg er født den 12. juli 1920 – så jeg er blevet nogetgammel!

BT: Er du født her i Ilbro?

JC: Det kommer vi til – der er et billede. Der var et stuehus udeved enden af kostalden – ved udhuset. Det her stuehus er lavet i1924.

BT: Hvad er dine tidligste erindringer her fra Ilbro – og måskeogså noget, du har fået fortalt, som ligger længere tilbage?

JC: Det tidligste jeg kan huske er, da radioen kom til Ilbro. Jegmener, det var i 1925. Jeg er ganske tæt på sandheden.

BT: Prøv at fortæl, hvordan det foregik.

JC: Jamen, vi havde en københavner, som var gift med en Ilbro-pige.Hendes forældre, de boede nede i enden af Thomas Olesens kostald (Krogården i Ilbro.) Der var der en lejlighed.

BT: (Thomas Olesen, Krogården døde i 2007 og var fætter tilJohannes.)

BT: Det er så den, vi kalder ”Krogården” eller ”Gl.Ilbrogård.”

Ilbrogård blev omkring 1913 opført, hvor den ligger nu (nord forIlbro)

Det skyldes, at banen blev bygget i 1913 og da blev Gl. Ilbrogård`sjorder klippet over. Der var oprindeligt 50 tdr. land til Gl.Ilbrogård.

JC: Jamen, der var kro der i gamle dage og a pro pos – skelletmellem dengang der var kro og ikke kro – det er mellem min far oghans søster. Der er 2 år imellem dem. Hun kan huske, at de havde”bjet” som det hed.

BT: Hvad betyder det?

JC: Det betyder, de stoppede op. De skulle selv have en bjesk oghestene, de skulle have lidt at æde også.

BT: Hvor langt er vi tilbage i tiden der?

JC: Ja, da er vi så... Der er 2 års forskel – min far havde kunværet en halv snes år. Vi er omkring århundredeskiftet.

BT: Omkring år 1900 – ved du hvor længe, der var kro dernede?

JC: Niels Frandsen – digter i Ilbro – han ved det. Taler du ikkemed ham?

BT: Jo.

JC: Han ved alting – han kender alle mennesker. Han mener, at dervar nogen, der boede fast der. Det var et slags hjem – ældrehjem –eller sådan noget. Fattighjem hed det jo også, men det er altsammen før år 1900.

BT: Det kan jeg snakke med Niels Frandsen om senere.

BT: Skal vi vende tilbage til det med radioen?

5.19

JC: Ludvig han kom ind – jeg var nede hos Thomas. På Krogården -der var vi som unge. Der levedes livet. Alle de unge kom derned –det var altid samlingssted. ”Bisserne” – det var deresopholdssted. De lå i høet om natten. Der var altid livligaktivitet.

Der kom jeg så ud - og Ludvig, han gav mig sådan et par øreklapperpå. Jeg var ene med Ludvig, da han satte de øreklapper på.

BT: Ludvig var det ham, der var københavner?

JC: Ja – han hed Ludvig Pedersen og boede her i Ilbro. Han var giftmed Jens Nielsens datter. Jens Nielsen var brænder på Fuglsigteglværk. Hun måtte jo have tjent i København.

Ludvig, det er en sag for sig i Ilbro. Han var et lys. Han var udlærtblikkenslager. Han har lavet tagrender her f.eks.

Jeg fik klapper for ørene og tænk jeg kunne høre, der kom musik udaf dem. Det var fantastisk.

Jeg er næsten 100 % sikker på, at det var i 1925, fordi Thomasikke kunne huske det. Han var 2 år yngre end mig, så han har kunværet 3 år.

BT: Hvem fik først indlagt radio i Ilbro?

JC: Det må guderne vide. Det kan jeg ikke huske. Det varede nogetmed de der øreklapper. Det kan jeg huske - som barn. Sønderbroen -jeg kan ikke huske om vi havde - men Sønderbroen de fik sådan enstor firkantet kasse op på vægen, som lyden kunne komme ud af, istedet for de der klapper. Det var også en begivenhed.

BT: Hvor langt tror du vi er fremme, da det apparat kom til?

JC: Det tør jeg ikke skyde på – måske en 5 – 6 år efter, viljeg tro. Det var ikke ret længe.

JC: Hvis vi skal længere tilbage, så kan jeg begynde med minbedstefar. Bedstefar købte gården Sønderbroen i Ilbro den 27. maj1888. Hele vores familie, den kom fra Filholm oppe ved Thise i 1888.Da de flyttede til gården Sønderbroen i Ilbro var der ikke lavet”et slav” i marken. Dyrene lå ude i møddingen og var døde. Dervar noget at se til. Da kom bedstefar med en redefuld børn. Denældste var 17 år og hans forældre var også med. Den bedstefar varingen stor mand, men han har været et lys for mig. Jeg mener, at jeghar arvet noget af hans aktivitet.

BT: Hvad hed din bedstefar?

JC: Han hed Mads Sørensen. Han havde ikke været på Sønderbroenret længe, før han kunne se en fidus i at køre til Hjørring medmælken. Omkring århundredeskiftet eller lidt før – det var jo i1888 han kom. Da begyndte han at køre til Hjørring med mælken.Dels havde han noget udsalg - nogle koner- der solgte det og delssolgte han fra vejen - fra gaden. Og der har vi så en historie om,hvor rapkæftet han var. Det er så sprunget et led over – det harBirgitte fået (Johannes og Valborgs datter)

Det fortælles, at bedstefar han kørte i Hjørring med mælkevognenog så kommer der en kone løbende bagefter ham og råber: ”Mads,Mads – de siger, mælken den skilles ad i dag.”

Mads: ”Det kan jeg sandelig ikke forstå. Nede i den anden endeaf byen sagde de, at den løb sammen.”

BT: Det var kvikt sagt.

JC: Jeg tror det passer. Det var bedstefar.

Og så det kolde vand. Inden han rejste til Hjørring, så havde hanen anordning med en spand nede i bryggerset, som han kunne vippe nedover hovedet. Inden han kørte til Hjørring med mælken.

BT: Et slags kølesystem.

JC: En slags bruser. En kold bruser. Han fik et koldt brusebad. Ogdet har sikkert – jeg lirkede ved Thomas hernede, for han harsikkert... Han kom jo ned til Thomas, dengang sønnen kom tilSønderbroen. Det var en svigerdatter – det er noget jeg har fåetat vide - nu hvor Thomas han er død. Det var nok i 1918, de kom tilSønderbroen. Da var der en historie – det var Jette (Thomas` niece) der fortalte det - hun ville ikke have bedstefar, fordi hanspyttede ind i kakkelovnen og det kom ved siden af. Det løb dernedad og det ville hun ikke have. Så blev bedstefar ked af at være iSønderbroen og så kom han herned til sin yngste datter Minna nedepå Kroen. Der var han så fra 1918 til 1939.

Vi er ved gigten – det er der jeg vil hen. Jeg lirkede ved Thomasom, hvorvidt bedstefar havde gigt her og der. Min far havde nemligmeget gigt. Jeg kender kun gigt af navn. Det mener jeg, var detkolde vand. Jeg kan godt lide koldt vand. Det skal helst være havetved Tornby, men man går altså ikke fra et varmt bad uden at tagedet kolde. Det skal ikke være lunkent – det skal være iskoldt.

BT: Det skulle være sundt.

JC: Jeg kan ikke sige andet, end at det holder gigten væk.

BT: Hvad kan du huske om din tidligste barndom her i Ilbro?

JC: Det var jo skoletiden.

BT: Det var den skole, der ligger nord i byen?

JC: Ja, der har vi gået i skole. Vejen til og fra – det, derskete der! Vi skulle ind i Brugsen og have for 5 øre sukker. Omsommeren var vi hjemme for at få middagsmad og mødte igen kl. 1.

BT: Holdt i 1 time så?

JC: Ja, der var 1 times middag - ”øeen” hedder det påvendelbomål.

BT: Så der var ikke noget, der hed madpakker?

JC: Det var der om vinteren. Jeg havde madpakke med, kan jeg huske.

Nielsen havde en gammel søster, der var ved ham.

BT: Nielsen?

JC: Nielsen, Brugsen. Nielsen skulle aldrig have været brugsmand.Han skulle have været præst. Han var kunstnerisk anlagt. Vispillede dilettant i forsamlingshuset. Det stod han for. Detinteresserede ham. Hvis vi kom derind og begyndte at snakkedilettant, så kunne der godt stå en 4-5 kunder og vente på atblive ekspederet. Det var Nielsen ligeglad med.

BT: Hvornår var han uddeler hernede?

JC: Det er et godt spørgsmål. Brugsens Poul – det var en dreng,hans kone havde, før de blev gift. Brugsens Poul, han dukkede op herfor år tilbage. Han er på Nordsjælland i dag.

Poul og hans mor kom til Ilbro omkring det tidspunkt, hvor jegbegyndt at gå i skole. (1927 eller 1928)

JC: Ilbro Mejeri er opført i 1912 og så mener jeg, at Brugsen komca. samtidig. Og jeg mener ikke, at der har været andre uddelereend Nielsen – det har jeg aldrig hørt om – dvs. før 1912.

Det var jo et privat mejeri. Og et privat mejeri gjorde jo, som detpassede dem. Returmælken var godt fortyndet med vand. Det straktejo mere. Det må man jo ikke sige. Axelgård var den sidste påmejeriet, men han var ikke af det slags – slet ikke.

BT: Da var der ikke noget i vejen?

JC: Nej, men på et tidspunkt, jeg mener, at jeg lige var begyndt atgå i skole. Da sidder mejeribestyreren fra Lørslev Andelsmejeri ogsnakker med mine forældre, om det der med at komme til Lørslev. Ogdet blev aftalt, at Sønderbroen og os, vi kom til LørslevAndelsmejeri i 30èrne og dengang der var gået 1 uge, da kiggede minfar og mor på hinanden. Da kunne de se, at kalvene de begyndte atgro. Da fik de mælk. De havde ikke fået andet end vand. Det var enhistorie om, hvordan mejerierne de var.

BT: Man kunne vel ikke tage prøver dengang for at se, hvad der varvand og mælk.

JC: Nej, det var der ikke tale om.

JC: Jeg har skrevet op om virksomhederne i byen. Dengang jeg vardreng, da havde vi alt i virksomheder. Slagter, smed og karetmager, 2tømrere, mejeri, Brugsen, købmand. Og i Niels Frandsens hus (IlbroByvej 128) – der var der en Dora Jensen (brødudsalg)

BT: Hende kan jeg godt huske, hun var her, da vi kom hertil i 1973.

JC: Hun havde brødudsalg og slik. Hun byggede det hus som NielsFrandsen bor i nu.

BT: Hvor boede karetmageren? Ham har jeg aldrig hørt om.

JC: Han boede mellem Kurt og Edel Sørensen (Ilbro Byvej 118) ogtømreren. (Dvs. Ilbro Byvej 120)

BT: Ok, så ved jeg godt, hvor det er.

JC: Der var 2 tømrere. Og så kommer købmanden så – Simon.

BT. Det var vel der, hvor Store Knud (Jensen) boede i sin tid (IlbroByvej 124)

Der var vel også mange folk på gårdene heromkring?

JC: Der var da liv – altså – Ilbro var jo en industriby med de 2teglværker. Der var ansat en 12 – 14 på hvert af teglværkerne.Ilbro Teglværk lavede tagsten. Ilbros ler var eksemplarisk. Det varjo meget bedre end Fuglsig Teglværks`. De lavede alle tiders tegl.De leverede helt til Randers. Jens Houen som var chauffør – hanleverede flere læs sten i Randers af de berømte sten herfra.

BT: Hvad var specielt godt ved leret her?

JC: Her var der godt rødler. Hele lergraven her (overforforsamlingshuset på Ilbrovej) den er gravet med en spade. Ja, pådet allersidste fik de da en gravemaskine, men ellers er den gravetmed spade.

BT: Hvornår begyndte Ilbro Teglværk?

JC: Det kan jeg nemt sige, for jeg kan finde et billede her af detgamle. Sådan en som Julius på bakken. Han boede i Ilbjerge et sted.Ham kender du heller ikke. Han kom fra Bruuns Teglværk. Jeg menerNørebroens – om de drev det ene – eller hvad, det ved jeg ikke,men han sagde altid Bruuns Teglværk førhen.

BT: Dvs. før det kom til at hedde Ilbro Teglværk?

JC: Jamen i 1904, da blev teglværket (Bruun`s teglværk) flyttet opved siden af Hæstrupvej (den nuværende Ilbrovej) Det hed så IlbroTeglværk A/S. Her lå det i rigtig mange år.

Peter Larsen, Nørrebroen solgte jorden til teglværket. (Der hvor degamle udgravninger overfor Ilbro forsamlingshus nu ligger.)

BT: Hvor lå det før?

JC: Det lå dernede, hvor værkstedet det ligger. (Ole Jensen) –det har jeg et billede af.

Så blev det flyttet herop og blev et aktieselskab og det fungeredeså i mange, mange år.

BT: Der var spor efter det, da vi flyttede herned i 1973, der hvorsportspladsen den er nu. Da kunne vi da se nogle udgravninger.

JC: Hvorhenne?

BT: Bag vores have (Ilbro Byvej 132)

Boligen ved siden af os (Ilbro Byvej 130) varteglværksbestyrer-bolig. Lå teglværket ikke bagved? Og er det såikke bag ved vores have?

JC: Sporene gik under Ilbrovej - eller Hæstrupvej, som den heddengang. (Den kom først til at hedde Ilbrovej i 2000 da vejen blevskåret over af motorvejen.)

BT: Det har jeg godt hørt.

JC: Da stod vi da og så da tipvognene kom susende – på vej ned.De havde da en wire – der var et spil, hvor han kunne rykke dem op.

BT: Jo, men selve teglværksbygningerne – de lå på den nordreside af Ilbro vej – gjorde de ikke?

JC: Jo, jo.

BT: Ja, det mener jeg. Jeg har engang har set billeder af, at det låbag ved vores have.

JC: Ja, har jeg et billede? – Jo, det har jeg, men jeg ved ikke,hvor det er.

BT: Det kan være, at jeg har set det på Lokalhistorisk Arkiv. Detkan jeg ikke huske. Der findes da i hvert fald billeder af det.

JC: Jeg har nogle billeder – skal vi se dem nu?

BT: Ja, hvis det passer ind i det vi har snakket om. Så synes jegbestemt, det vil være godt.

JC: Det er noget andet. Jeg har været i Falcks 75-års jubilæumsblad

BT: Hvad tilknytning havde du til Falck?

JC: Gården har været medlem af Falck i 75 år. Har du læst det?

BT: Nej.

JC: Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har – for det står såsmåt. Du må nok læse det med det samme. Og så de herjournalister, de tager hele pointen. De skriver 35 år, når det er75.

BT: Det er nok en trykfejl.

JC: Det er så groft, som det kan blive, at blive hængt ud i fleretusinde eksemplarer. Du kan lige læse det her, mens jeg finder noglebilleder.

Tænk , at de havde udrykning med BA-BU – herned til åen for atrykke vores ko op. Det er ikke engang løgn.

BT: Det var da noget?

JC: Det var i 1935. Det er det, de skriver om. Jeg er skrækkelig galover teksten. Det er hele pointen der forsvinder, når de kommer tilat skrive det der. Det har de også beklaget meget.

Her er min søsters konfirmandbillede. (Nanna Christensen)

Billede af Ilbro Teglværk – før 1904, (lå hvor værkstedet er idag.)

BT: Det er så teglværksgraven, man lige kan ane.

JC, Nej, men man kan se kroen. Jeg tør ikke sige, om bygningerne harligget længere nede mod åen, end værkstedet.

BT: Det er da spændende.

JC: Billedet er fra før 1904. Og så er der et nyere billede afværkstedet.

BT: Det var fra værkstedets jubilæum (Ilbro Auto) – kan det ikkepasse?

JC: Her er Ny Amdal – anno 1916-17 ca. – det er bygget i 1913 påNørrebroens hede. Det har hørt til Nørrebroen og det var hede.Dvs. at kun en del af det var opdyrket. Der blev sagt, at kom deherhen, så var det godt at dyrke lidt af det og kom de ikke, såskulle det være godt. Altså, forholdene i gamle dage, de var ringe.

Her er et nyt – Peter Nørrebroen – han var kunstner. Han varfotograf – det er taget henne fra Nørrebroen fra plantagen - henover markerne. Der ser man Ilbro. Man kan se Ilbro Teglværk og detandet er Fuglsig Teglværk. Ilbro Teglværk havde et spand heste. Stenkusken, Aksel Nielsen havde sit eget hus til sig selv og hestene.Der var også en bil.

Fuglsig teglværk derimod, de havde kun hestene. Da kom Orla(Nørrebroen) til at sige, at Fuglsig teglværk de leverede sten tilHirtshals i hestevogn.

BT: Det har været et stort arbejde.

Det er spændende billeder, de der.

JC: Skal vi tage, hvornår værkstedet er bygget.

BT: Det kan vi godt.

JC: Jeg var nede hos Lene i dag (på værkstedet) og hun rodede ipapirerne, for de var jo blevet hugget og lå spredt rundt om. Hunblev ved med at lede.

Resultatet var, at der var blevet bevilget noget udstykning i 1937.Det er omtrent nok datoen, hvor Verner han byggede værkstedet. OgVerner – det kan jeg lige så tydeligt huske. Verner - det varsten-kuskens søn, som var lige gammel med min søster (NannaChristensen) Vi skulle forestille at hakke roer hjemme.. Vi var ligekede af det begge to. Verner han kunne se alle de biler, der kom påvejen: Ford, Chevrolet, Buike – eller hvad de hedder. Og det derhakken roer – det var vi ikke for gode til. Men Verner han gikherhenne meget, men et år, (1. november,) da havde han altså fåetplads i Ulstrup, som medhjælper i kostalden og min far sagde tilham, at skulle han blive forlegen for arbejde, så kunne han godtkomme igen. Der gik 3 dage, så mødte Verner igen. Så var han hertil efter nytår – så kom han i lære som mekaniker i Hjørringved én, som hed Thomsen. Da jeg var 15, var han ca. 20 år.

Så kom vi til Emil – ham der boede i huset (det som Edith Jensenbor i nu på Ilbrovej ved siden af værkstedet) Han varejendomsmægler og drev Ilbro Vandværk. Der var hønsehegn dernede.Da stod Verner og jeg og snakkede på bakken op til Emils hus – ogVerner sagde: ”Jeg kunne egentlig godt tænke mig at lave etbilværksted dernede. Kunne jeg få arbejde til mig selv og enlæredreng, så var det godt.” Det er Verners ord. De faldtnok i 1937 for Verner og min søster var lige gamle. Han var 22 år.Der startede Ilbro Auto

BT: Var Verner i familie til David Jensen (Ole Jensens far)

JC: Nej, men David har jo lært hos Verner. Og så kommer jo, daDavid og hans bror, de køber værkstedet. Så er vi jo ved jubilæet.

BT: Da vi kom til Ilbro i 1973 – da mener jeg, at David Jensen varene om værkstedet. Var hans bror død på det tidspunkt?

JC: Nej, Johannes han flyttede til Vidstrup. De skiltes vist ifordragelighed. Så blev David ene. De havde 50-års jubilæum.Værkstedet har accelereret noget siden.

BT: Ja det er blevet stort efter at Ole Jensen har købt Krogårdenher i 2008 og sat biler derover.

JC: Thomas Olesen og Ole Jensen de ”tværedes” – jeg var måskelidt mægler. Der var ikke andet end 150.000 kr. mellem dem. Mensalget blev ikke til noget. Men Ole gav nok ca. det samme, som det desad og tværedes om (efter at Thomas Olesen var død) Hvad så Olehar kostet på det siden – det er en lukket bog.

BT: Ved du noget om broen over Uggerby Å – hvornår den førstebro blev bygget?

JC: De der broer - vi har Nørrebroen og Sønderbroen. Den å harslynget sig i måske flere løb hernede. Altså, den gamle kommuneSct. Hans/Sct. Olai. Vi har 5 tdr. land på østsiden af åen, somaldrig er til noget nu. Jeg kan fortælle, at lige så glad som jegvar – jeg plejer at sige, at jeg er født på kanten af Uggerby Å.Der leves livet, dengang vi var unge. Og ”By-fisen” – det varde unge fra Hjørring. Når det var aften – så var det nemmere atcykle 6 km til Ilbro Å end som 12 til Lønstrup. Der var livligbadeaktivitet her hver sommer.

BT: Var det syd for broen?

JC: Ja, det var nærmest ved vores bro. Ved Nørrebroen var der denbedste sandbund. Det var knap så godt ved vores bro, men det kunnegodt bruges.

BT: Hvor mange mennesker kunne der være sådan en sommeraften?

JC: Der kunne nemt være en halv snes, der badede i åen.

BT: Var vandet rent dengang?

JC: Om det var rent – det er noget af det fineste rene vand. Vi haret af de største engdrag her – sydpå ud forbi Rønnovsholm. Detvar fuldstændigt klart. Jo, det var dejligt.

Lige så glad jeg var for åen dengang – ligeså gal er jeg på dennu.

Åen løber ikke for landbruget længere, det er kun for lystfiskere,kanosejlere og for naturen. Og så skal vi lægge eng til, deringenting er til. Jeg kan knap forstå, om ikke vi skulle have lidterstatning for det, fordi det forsumper rent. Der er ingen træk iåen. De renser den ikke ordentligt op. Det er de ligeglade med.

Nå, her er et billede fra Fuglsig Teglværk fra februar 1979.

Der er 7 piger – Larsen havde 7 piger og 3 drenge. Og inden IlbroForsamlingshus kom i 1935, da gik de til gymnastik i BagterpForsamlingshus ved Anna Christiansen – og her skal der være 7søstre på rad. Det er der ikke mange, der kan slå det.

BT: Jeg kan godt kende hende i den mørke kjole – det er AnnaChristiansen (min mors faster)

JC: Har du set hende?

BT: Ja, hun døde i 1969 – jeg er født i 1953. Der er jeg kommetrigtig meget. Hos både Anna og hendes søster Katrine.(Baltzerpigerne) (Halvorsmindevej 164)

JC: Der gik man da til gymnastik. Jeg har nu ikke gået der, men detvar inden, vi fik forsamlingshuset i Ilbro i 1935.

BT: Kan du fortælle, hvad der har været i forsamlingshuset gennemårene?

JC: Jeg fandt lige et billede.

BT: Er det dine forældre?

JC: Nej det er min søster og mig.

BT: I var kun i to søskende?

JC. Jeg har været noget forkælet, om det er for meget, kan jeg ikkebedømme. Men det gentager sig hernede ved Ole Jensen (værkstedet),hvor der er en Emil og Pia – der er 5 år imellem. Det er akkuratdet samme. Jeg har sagt til Lene, at de skal passe på ikke atforkæle ham lige så meget, som jeg er blevet. Men det kommer ogsåsommetider én til gode, for det der med musikken – det har jegarvet fra bedstefar.

BT: Hvor længe har du spillet?

JC: Jeg har spillet siden jeg var 15 år. Jeg kom til undervisning ogdet var ret ualmindeligt dengang og derfor har jeg kunnet spille tilfolkedans, for jeg har lært noderne.

BT: Er det altid harmonika, du har spillet?

JC: Ja, det har altid været harmonika. I 1935, da fik jeg en brugtharmonika til 250 kr. Ved du hvad det var i penge dengang? I 30èrne– dengang det var allerværst – da skulle der 3 grise til en100-kr seddel. Dvs. – det ofrede de, for at ”den hvalp” kunnefå en harmonika. Men des ældre jeg bliver, er jeg kommet efter, atde jo havde bedstefar i ryggen og jeg er næsten sikker på, at hanhar sponsoreret i hvert fald noget.

BT: Musik har betydet meget i dit liv?

JC: Musik og foldbold har været mit liv. Jeg har været fuldstændigfodbold-idiot.

BT: Spillede du her i Ilbro? –

JC: Vi spillede på vores græsmark. ”Norren te” – som vi sigerpå vendelbomål. (Nord for gården)

JC: Ja, der var ikke noget der hed træningsaften. Når det varfyraften og jeg havde malket 3 af de nemmeste køer, så var derfodbold. Og det var her ”norden-til” – der var der et stadion.Ilbro og Tårs var de første, der var i JBU`s turnering. Der varikke noget der hed Harken og hvad de små byer ellers hedder. Vi vari kreds sammen med Hjørring, Frederikshavn, Sindal, Hirtshals ogVrå.

BT. Det var store byer og sammenligne sig med.

JC: Når Hjørring de skulle herned ”norren-til” – så skullede have halvdelen af deres første hold med, ellers fik de bank her”norren-til.”

BT: I har gået op i det med liv og sjæl.

JC: Ja, det var fodbold.

BT: Var de alle sammen spillere her fra Ilbro?

JC: Så godt som + en 2-3 stykker kom fra Hæstrup. Vi startedefaktisk oppe ved Øster Dammen og spillede lidt og de var trofastetil at møde.

BT: Prøv at fortælle noget mere om musikken. Hvor spillede du ogvar det altid folkedans?

JC: Nej jeg har spillet på de fleste plejehjem i Hjørring - somunderholdning.

BT. Hvad spiller du?

JC: Lettere underholdningsmusik. Men vi har altid været 2 – jeghar haft en violinspiller med.

BT: Hvad var det I spillede, nu du siger lettere underholdningsmusik?

JC: Det var det populærmusik, der var moderne gennem tiden + Straussog Lumbye m.m.

BT: Hvor lærte du at spille?

JC: Jeg lærte ved en senere kendt kunstners kone. FruHoffmeister. Johannes Hoffmeisters kone. Kunstner skal hanvære, men jeg kan ikke lide hans ”stolper,” der står sådanligeop og ned. Jeg kan ikke se noget kunst i det. Som der var én,der sagde: Hvis ikke han var blevet gift med Sigrid, så var hanaldrig blevet kendt. Det var hende der lærte mig at spille. Jeg var15 og hun var 17. Hun var så dejlig en pige. Hun kunne lære mig atspille. Jeg kan mærke endnu. Her i bassen – hun tog ved fingreneog satte dem på knapperne, som jeg skulle trykke på. Vi havde detret så dejligt.

BT: Hvad kostede musikundervisning dengang?

JC: Det kan jeg slet ikke svare på.

BT: Tog du toget ind til Hjørring eller cyklede du.

JC: Min mor syede en lærredspose, så cyklede jeg med harmonikaen påryggen, kan jeg huske. Den var jo ikke så stor, den førsteharmonika, jeg fik. Det gik udmærket. Det var 1 gang om ugen.

Hvordan jeg har fået tid til at lave alt det jeg gjorde, fra jeg var15 år – det er mig en gåde. Jeg spillede jo foldbold og musik også er jeg jo hobbysnedker. Løvsavsarbejde. Der er ikke den ting,jeg ikke har lavet og som står hernede i kælderen. Og det har jegkunnet indtil for en 4 – 5 år siden. Nu kan jeg ikke se længere.

(JC. Viser en kanon, der kan skyde med tændstikker)

Den er fjernstyret, forestiller jeg mig – hvis der kommer nogen,jeg ikke vil have ind, så kan jeg skyde dem.

BT: Du er udlært tømrer. Hvor var du i lære og hvem var det ved?

JC: Her i Ilbro ved tømrer Christensen.

BT: Hvor havde han til huse?

JC: Der hvor John Jensen har sin tømrerforretning.

Jeg kom jo på Halvorsminde Ungdomsskole. Jeg har altid haft lyst tilat ”gnave” i et stykke træ. Det endte jo med, at jeg kom i lære.Jeg blev udlært den 9. april 1940 – den dag tyskerne kom. Da havdejeg lavet min svendeprøve.

BT: Har du så arbejdet som tømrer derefter?

JC: Jeg var svend i 10 år, inden jeg kom hjem.

BT: Skulle du overtage gården dengang?

JC: Nanna (Johannes` søster) skulle jo forestille at være kærestemed én i Ugilt. Ham syntes vores mor ikke om, så de fik ikkegården. Og hvem skal pløje marken pløje og hvem skal græsset slå?(slogan).

Så fandt jeg en bondepige fra Harritslev og så skulle vi jo prøve,om der kunne komme en landmand ud af mig. Jeg havde da hjulpet tilbåde i høet og andre ting, så det var ikke helt uvant for mig. Sånu har det stået på i 60-70 år. Nu er jorden lejet ud.

Men den største fridag – (da jeg var kommet i lære som tømrer) -jeg har haft, den mindes jeg stadig, når vi kommer til Grundlovsdag.Jeg var kommet i lære til april eller maj. Men grundlovsdag, daarbejdede vi henne på Ulstrup og der var ikke nogen, der havdefortalt, at der var helligdag om eftermiddagen. Det fik jeg at vide iløbet af formiddagen - at der var helligdag til middag. Jamen attænke sig, vi arbejdede 10 timer om dagen også om lørdagen, ogtimelønnen var på 80 øre (vel og mærke for dem, der varorganiseret i fagforeningen). Og det var i Øster eller Vester Dammenf.eks., hvor vi skulle cykle derop og vi skulle være påarbejdspladsen klokken 7 og der var ikke noget med at have samletværktøjet sammen inden klokken havde slagen 6 – det gjorde manefter fyraften. Dvs. 60 timer om ugen, når man tænker tilbage pådet. Det var ikke så slemt, for tiderne var sådan. Der var ikkeandre muligheder.

BT: Det var vel heller ikke i det tempo, der er i dag?

JC: Det er så noget helt andet – nej det var mere roligt. Jeg kanhuske, at mester havde gigt og da var der kommet elektrisk hegn. Deførste elektriske hegn var til batterier. De slog ikke så meget.Lige pludselig da vi kørte på arbejde, da smed han cyklen igrøften. Så stod han og tog ved tråden – det var godt for gigt.

BT: Det var vel ikke samme styrke, som et elefanthegn?

JC: Nej, men Thomas (Olesen) kunne godt tage i hegnet. Han var en renviking til det, men det har jeg heller aldrig gjort. De batterihegnvar ikke så slemme.

JC: Stationen – Hørby-banen den levede i 40 år fra 1913 til 1953.Hver søndag aften var vi henne og se, hvem der var med det sidstetog ved 22-tiden og det var da op til en halv snes mennesker. Det varsådan et ritual og alle de mennesker, der spillede fodbold – desamledes jo nede på gaden her. Vi skulle jo ikke ind og se fjernsyn.Der var altid folk på vejen gennem byen. Det var ret så hyggeligt.

BT: Mødtes i rundt omkring og stod og snakkede, eller var det etbestemt sted?

JC: Nej, det var, som det kunne passe. Der var jo også der, hvortelefonhuset er (nedenfor Krogården) – Nede i Thomas`eng – dervar der ishus og jeg tror også, at der engang imellem har været enkarrusel der. Det må have været nogen omrejsende, men jeg kan ikkehuske det. Forlystelserne, de var ikke store dengang. Man var ikke såkræsen.

Nå, men der var dilettant i forsamlingshuset. Ludvig var værtigennem længere tid. Det var han god til. Men han var også med tilat spille dilettant. Vi spillede ”en søndag på Amager” og hamog mig og et par stykker mere – vi var Amager-karle. Vi havdeforskellige replikker og Ludvig han skulle komme ind med en 2-3 øllerpå en bakke og der stod jo så på, hvad han skulle sige, hvis hanskulle glemme det. Der var aldrig en aften, der var ens – vispillede en 4-5 aftener. Han improviserede hele tiden. Folk lå henad bænken og grinede af det, han hittede på. Det var Ludvig.

Det var et tilløbsstykke. Der var stuvende fuldt i en 3-4 aftenerfor omegnens folk, når der var dilettant. Der var også bal ved denlejlighed.

Ludvig var et lys i byen. Nielsen (brugsuddeleren) var så upraktisksom nogen. Ludvig kommer en dag derhen. Så siger Nielsen: Kan duikke se på min kaffemølle der? Den vil ikke gå.

Ludvig går hen og ser, at remmen er sprunget af – ham hjem efterværktøjsmappen med skruenøgle og diverse ting og står ogfingererer og sætter remmen på. Nu er den i orden!

Havde han bare lige sat remmen på, så havde han kun fået 1cigaret. Men når det var en større operation, så fik han en helpakke. Han kunne regne den ud. Han var blikkenslager. Men hvorfor hanvar havnet heroppe? – konen ville måske hjem igen – det ved jegikke. Han arbejdede også som arbejdsmand. I sin tid da vi fikHæstrupvejen - det er nymodens, at den hedder Ilbrovej – Halvvejsoppe mod min sø – da stak vejen mod syd – hen til de huse derligger tilbage. Der var ét vi kaldte for Kridtpiben. Da blev vejenreguleret.

Den sø vi har deroppe – det er noget vi har fået fra Nørrebroen,fordi det blev skåret fra vores. Vi fik jo sådan en kile. Og såmageskiftede min far med Nørrebroen, så vi fik et firkantet stykkejord. Siden Holger blev teglværksbestyrer, så havde han påfornemmelsen, at der var ler deroppe. Nej, for resten det var TårsTeglværk, der gravede ler deroppe, så de har lavet det hul, der er.(Ud ad Ilbro-vej på venstre hånd)

BT: Var der noget godt ler så?

JC: Det var ikke så godt som det i Ilbro. Men Holger(teglværksbestyrer Jensens søn fra Ilbro Teglværk) han gik jo til.Der var en regnskabsfører Jørgensen, som var i bestyrelsen. På ettidspunkt, da døde Holgers far jo. Da havde Holger enteglværksbestyrerplads i nærheden af Fredericia. Der blev såspurgt, om han kunne tænke sig at komme hjem. Og det syntes hanikke, at han kunne sige nej til, så han kom hjem. I løbet af 1 årstid eller 2 – så sælger aktieselskabet teglværket til hamJørgensen og så står Holger med håret ned ad nakken der. Han varblevet kaldt hjem for at være her et år eller noget. Det var etgrimt trick, de lavede der. Men så går han sammen med Mads Post(Kjeldsen) - de køber Tårs Teglværk. Men det kunne de ikke enesom, for han var jo ikke teglværksmand. Så ham måtte Holger jo købeud og giver så mange penge. Det døjede han med at holde til, sådet endte med, at han gik til også. Så var det teglværk ude. MenFuglsig Teglværk – de blev jo ved et stykke tid. De blev ved,fordi de kom til at lave molersten på sidstningen. De fik en modernetunnel-ovn (den gamle var en ringovn)

BT: Fuglsig Teglværk var i drift, da vi kom herned i 1973.

JC: Det gik godt med at lave molersten. De hentede leret på Mors.Der er 2 slags molersten deroppe. Der var et teglværk deroppe. Destod og skulle konkurrere ude i verden med hinanden – så blev deenige om, at de hellere måtte slå sig sammen og det gik så ud overFuglsig her. Det gik ellers helt godt.

BT: Jeg kan huske Harry Larsen, teglværksbestyreren.

JC: Hans far var også teglværksbestyrer. Der er et billede.

JC: Hvad mere kan vi hitte på?

BT: Har du flere emner, du har skrevet op?

JC: Vi havde nogle meget dygtige håndværkere – smeden ogkaretmageren. Det var unikt det de lavede. Når de havde lavet envogn, var den som det fineste møbel. De samarbejdede om at lavevognene. Der var en del børn hos karetmageren – 2-3 piger og endreng, som vi gik i skole sammen med.

BT: Hvor mange børn gik der på skolen i Ilbro? (Fuglsig skole)

JC: Der kunne være 42 og sommetider måtte vi sidde 3 ved et parborde, når der var rigtigt fyldt op.

Sønderbroen – de gik til Fuglsig Skole når der var plads.Sønderbroen hørte til Vrejlev og man gik til Hæstrup skole, men defleste fra Sønderbroen er gået i Fuglsig skole. Men når der blevfor mange, var de nødt til at skulle til Hæstrup. Så kunne de ikketillade sig at tage pladserne op. Skellet er mellem Nørrebroen ogSønderbroen. Det var sogneskellet mod Vrejlev-Hæstrup og det erogså kirkeskellet. Den nye ejer, Kirketerp - han rykker bare sådanet skel op, fordi det er nemmere at bearbejde marken. Jeg tvivler på,om han spørger om lov. Er man stor nok, kan man gøre, hvad man vil.

BT: Hvor længe eksisterede Fuglsig skole?

JC: Til ca. 1957 – herefter kom børnene til Bagterp skole.

BT: Gården Nørrebroen – der står på den, at den også hedderAmdalgård – ved du hvorfor den hedder begge dele?

JC: Det er knap nok, jeg kan svare på. Vores gård har haft titlenNy Amdal – fordi det er solgt fra, men jeg har fået det slettet,fordi det gav anledning til nogle forviklinger mellem Amdal. Det erdet samme med Nørrebroen. Der er jo Amdal Mølle og egnen der og nårjorden kommer til at gå langt derop imod, så kommer vi jo til broenogså. Nørrebroen og Sønderbroen. De siger, at der også har væretMellembroen. Men broen de splittede ad nu, (sommeren 2008) - jegmener den var fra 1933. Jeg kan ikke forstå, at den bro de laver nu,ikke kan laves på en anden måde.

Der blev lavet en pælebro i vores eng – til højre – omkringgrøften, der løber ud i åen ved værkstedet. Jeg har et paregestolper, der har været rammet i det. Der kunne man køre udenom,da man støbte broen i 1933. Der lå nogle temmelig store jernbjælkerder og de kom senere til Tårs forsamlingshus. Tårs forsamlingshuser bygget i 1934 eller 1935. Jernbjælkerne manglede 1 meter i atvære lange nok Vi har somme tider diskuteret, om det var til gulveteller loftet, de blev benyttet. Men de måtte lave forsamlingshusetefter bjælkerne – 1 meter smallere. Det forelagde jeg for entekniker i denne by. Verner`s Svend. (pakhuset) - han var megetdygtig. Han kunne fortælle, at det var på det tidspunkt, hvorskibene var nittet sammen – lige før de begyndte at kunne svejse –det kom først i 30èrne. De begyndte at kunne svejse det sammen –det kunne de ikke gøre dengang. Det var lige i overgangen, da delavede det.

JC: Holder vi nu?

BT: Ja, jeg synes, at vi er kommet vidt omkring.

JC: Jeg har lige en historie mere om Vandværket i Ilbro. Det blevlavet først i 1930èrne, hvad der var tidligt. Niels Andersen,Øster Dammen var en lun jyde. Han sagde, dengang de var ved at lavevandværket: ” at nu får de vandværk, alle de store byer –Ilbro og Aalborg!!”

JC: Jeg har en anden historie om vandværket.

Smeden i Ilbro, (Georg Jensen) havde opsynet og vedligeholdelsen afselve pumpen til vandværket – og det fik han gratis vand for. Det traf nok, at smeden klagede til Emil Christensen, (som opkrævedeafgift til vandværket – afgiften var 12 kr. pr. måned) - idetsmeden mente, at han fik for lidt for opsynet. Så sagde Emil til ham: ”Du får lukke op for vandhanen og så ladeden løbe til det passer.”

Johs. Krarup har efter interviewet fortalt, at han kan huske, at Børglum Kloster i 30èrne kørte med flere spand heste ad Hæstrupvejmod Klosterskoven i Linderum efter tømmer til klosteret.Klosterskoven hørte jo dengang til Børglum Kloster.

Lær mere om Ilbro

Deltag i lokalsamfundet og styrk sammenholdet

I Ilbro finder du et lille lokal samfund, hvor der er masser af hjerterum. Ilbro Borgerforening er en forening, som støtter om borgerne i byen og laver aktivititer.